Periode: 11. - 18. maj 2019 / UGE 20
Pris: kr. 7595,- pr person i 1-værelses lejlighed (v/ 2 personer)
Pris: kr. 7995,- pr person i 2- værelses lejlighed (v/ 2 personer)
.
Prisen inkluderer:
Direkte fly fra Billund & Kastrup (udsolgt fra Aalborg).
Transfer.
7 nætter på lækkert 4-stjernet hotel i Alcudia.
All inclusive på hotellet (både mad og drikkevarer).
Daglige cykelture på forskellige niveauer (du vælger selv hold og kan skifte hold hver dag).
Danske cykelguider.
Ved leje af cykel igennem os, bliver den leveret og afhentet på hotellet.
Tillæg: Cykeltransport eller leje af cykel.
.
Depositum på kr. 1800,- betales ved bestilling af rejsen.
Restbetaling på kr. 5795,- i 1 værelses lejlighed v/2 personer
Restbetaling på kr. 6195,- i 2 værelses lejlighed v/2 personer
Betales senest den 11. marts 2019.
Her er en cykelrejse for den almindelige motionist, hvor der også er tid til afslapning og hygge.
Cykelniveau:MOTIONIST +: Hastighed ca. 28-32 km/t på lige landevej.
Ruter på ca. 85 - 130 km
MOTIONIST: Hastighed ca. 25-27 km/t på lige landevej.
Ruter på ca. 80 - 120 km
ÆRLIGE 25: Hastighed 25 km/t på lige landevej.
Ruter på ca. 70 - 110 km
CAFÉ: Hastighed Ca. 22 km/t på lige landevej.
Ruter på ca. 40 - 65 km
OBS: Den angivne hastighed er på af lige landevej - bakkerne er en anden snak :)
*** ALLE HOLD KØRER HVER DAG ***
Og du kan frit skifte imellem holdene fra dag til dag.
Afhængig af antal ryttere er det muligt at der oprettes flere hold på samme niveau.
Cykeldagen:Vi bor i kystbyen Alcudia, der med bjergene på den ene side og lavlandet på anden, danner den perfekte ramme for din cykelferie!
Der er som udgangspunkt afgang fra hotellet kl. 09:00 hver formiddag. Tidspunktet kan dog ændre sig fra dag til dag. Det præcise afgangstidspunkt for den efterfølgende dag, oplyses til informationsmødet, som afholdes hver aften. Afhængig af distancen er vi retur på hotellet imellem kl. 13:30 og 17:00.
De hold der ikke når hjem til frokost (typisk motinost og turbo) køber den undervejs og vi sørger naturligvis for at ruterne går forbi én af de mange små hyggelige cafeer som kendetegner Mallorca (egen betaling).
Nok er vi kommet til Mallorca for, at udfordrer os selv på cykel og vi håber, at alle får nogle succesoplevelser. Men vi lægger også stor vægt på, at I har en god, hyggelig og gerne festlig social oplevelse, så vi opfordrer derfor til, at vi runder cykeldagen af med 'bagsmæk' i Papuga Lounge på hotellets dejlige terrasse for at genfortælle dagens oplevelser. Her kommer vores ALL INCLUSIVE for alvor til sin rette og danner et rigtig godt grundlag for en social og hyggelig cykelferie.
Det er den perfekte afslutning på en cykeldag, at parkere cyklen, smide cykelskoen og nyde en kold øl, vand mm sammen med de øvrige cykelmotionister:)
Aftensmaden spiser vi sammen i hotellets restaurant, som byder på en lækker buffet med et stort og varierende udvalg.
Ønsker du en hviledag i løbet af ugen, er man selvfølgelig velkommen til det og der vil være rig mulighed for, at nyde solen, varmen, poolen, stranden, kulturen eller de mange shopping muligheder.
Hvad enten du rejser på egen hånd eller sammen med andre er I alle en vigtig del af fællesskabet!
Ledsager:Tag din ledsager med til Mallorca og lad ham/hende hygge sig med de andre ledsagere, mens du tramper i pedalerne om dagen.
Erfaringen viser, at ledsagerne hygger sig mindst lige så meget i hinandens selskab som rytterne gør :)
Der vil i løbet af ugen være mulighed for at tage med på nogle af Bravo Tours' mange spændende udflugter.
Prisen på ledsagerrejsen er. kr. 7095,- pr. person* i en 1-værelses lejlighed / 7495,- pr. person* i en 2- værelses lejlighed
* Ved 2 personer i samme lejlighed.
Hotel / Indkvartering:Vi er tilbage på vores favorithotel VIVA EDEN LAGO - nu med nyrenoverede værelser.
Med sin gode beliggenhed tæt ved stranden i Alcudia og en skøn udsigt over søen danner Viva Eden Lago Lejligheder de perfekte rammer for din ferie. Alle lejligheder er helt nyrenoverede og er med til at give en endnu bedre ferieoplevelse, mens beliggenheden og faciliteterne stadig er I samme gode kvalitet, som vores stamkunder netop elsker hotellet for.
Sådan bor du: På Viva Eden Lago Lejligheder bor du i lyse, rummelige og helt nyrenoverede (2017/2018) et- eller to-værelses lejligheder. Her er en kombineret sove/opholdstue og eget bad/toilet. Til lejlighederne hører også tekøkken, aircondition, satellit-tv, hårtørrer og balkon/terrasse med udsigt mod søen, gaden, bjergene eller poolen. Mod poolen kan der være støj fra musikken og underholdning om aftenen.I de to-værelses lejligheder er der desuden et separat soveværelse. I de et-værelses lejligheder får du to separate enkeltsenge / sovesofaer.
** Bemærk at valg af lejlighed skal vælges ved bestilling.
Ønsker du at bo alene er dette muligt mod et tillæg på kr. 1600,-. Bemærk at der er et meget begrænset antal enkeltværelser. Rejser du alene, men ønsker at bo sammen med en anden af samme køn, vil Papuga Cykelrejser være behjælpelig med at arrangere dette, hvis det er muligt.
Det er muligt at tilkøbe en ekstra uge for kr. 3900,00 (ex. evt enkeltværelsestilllæg) Beløbet betales sammen med restbetaling af rejsen 2 måneder før afrejse.
Skriv hvilken uge det er i bemærkningsfeltet når du bestiller depositum.
Bemærk at vi kun har et begrænset antal enkeltværelser til rådighde i hver uge, så hurtig tilmelding tilrådes.
Du kan leje cykel igennem os. Vi sørger for at den bliver leveret og afhentet på hotellet.
Se specifikationer på cyklerne HER
Og skriv hvilken størrelse du skal have i bemærkningsfeltet v/bestilling, så sørger vi for at reservere en til dig.
Flybilletter: Husk at angive dit/jeres pasnavn ved bestilling af rejsen.
Forventede flytidspunkter:
Aalborg:
Udrejse 11/5 kl. 17.45 – ankomst kl. 20:50
Hjemrejse 18/5 kl. 21:35 – ankomst kl. 00:40 +1
Billund:
Udrejse 11/5 kl. 17:00 – ankomst kl. 20:55
Hjemrejse 18/5 kl. 20:55 – ankomst kl. 23:50
København:
Udrejse 11/5 kl. 16:45 – ankomst kl. 19:45
Hjemrejse 18/5 kl. 20:25 – ankomst kl. 23:25
Forbehold:Ret til ændringer forbeholdes.
Prisen er baseret på Indkvartering i delt dobbeltværelse.
Enkeltværelse kan tilkøbes mod tillæg (kr. 1600,- pr. uge).
For yderligere informationer kan vi kontaktes på tlf. 75 38 10 22 eller 60 14 45 56
Rejsegaranti nummer: 1019